Fysioterapi

Vi behandler alle lidelser i kroppen og er jævnligt på kurser for at følge med udviklingen inden for fysioterapi og træning.

Inden du starter et behandlingsforløb hos os, er det en god ide at kontakte din læge for at få en henvisning, da du kan få tilskud fra sygesikringen og vi kan sparre med lægen.

Du kan dog også modtage et behandlingsforløb uden henvisning.

Betaling foregår efter hver behandling.

Hvis du bliver forhindret i at komme til behandling, skal du melde afbud senest kl. 9.00. Senere eller intet afbud koster kr. 160,-.

Ved første møde vil fysioterapeuten undersøge dig og du vil få lagt en behandlingsplan, der eksempelvis kan bestå af:

  • øvelser - styrke, bevægelighed, kredsløbsforbedring, balance eller koordination
  • korrektioner - siddestilling, arbejdsstilling mv.
  • massage/mobilisering
  • ultralyd
  • akupunktur
  • kinesiotapening
  • holdtræning, eksempelvis ryghold, pilates, boldhold, varmtvandstræning, sklerose og parkinsson

Du vil få gennemgået øvelser og/eller korrektioner, som du skal arbejde med imellem behandlingerne. Dette er en vigtig del af din behandling! Uden din aktive medvirken vil behandlingen ikke give den ønskede effekt.

Behandlinger i eget hjem foretages, hvis din læge skønner det nødvendigt.

Vi samarbejder med læger, de kommunale terapeuter, hospitaler og speciallæger for at give dig den bedst mulige behandling.