Indmeldelse

§1. Medlemskab

Dit medlemskab er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail og telefonnummer bedes du venligst oplyse til Skælskør Fysioterapi & Træning.

Medlemskabet er bindende for begge parter indenfor den i kontrakten anførte periode. Erhvervede klip til personlig træning skal bruges indenfor 1 år fra købsdato. Herefter udløber det og vil ikke blive refunderet. Skælskør Fysioterapi & Træning kan bede om at se billedlegitimation, eller tage foto af dig som kun vil blive til brug for vore stamoplysninger om dig.

§2. Medlemskort/Nøgle

Medlemskortet medbringes og indlæses i kundecomputer/nøglelæser for at få adgang til centret. Medlemskortet er personligt, og må derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Bliver dit medlemskort væk eller beskadiget meddeles dette til Skælskør Fysioterapi & Træning, som udsteder et nyt mod gebyr p.t. kr. 25,00.

§3. Betaling

Ved oprettelse af automatisk kortbetaling tilmeldes aftalen automatisk kortbetaling, og du betaler kontant for startgebyr kr. 150,00 og for perioden fra oprettelsen til første betaling via automatisk kortbetaling. Herefter bliver den månedlige ydelse automatisk trukket fra din konto i begyndelsen af hver kalendermåned.

Du er ansvarlig for at betaling sker rettidigt. Ikke rettidig betaling sidestilles med misligholdelse af kontrakten.

Du giver ved din underskrift på nærværende kontrakt samtykke til at Skælskør Fysioterapi & Træning opbevarer stamoplysninger.

Desuden giver du samtykke til, at der kan oprettes automatisk kortbetaling, dvs., at den månedlige betaling trækkes automatisk fra dit betalingskort. Såfremt kontrakten misligholdes ved eksempelvis manglende betaling, forbeholder Skælskør Fysioterapi & Træning sig retten til at videregive dine personlige oplysninger til tredje part.

§4. For sen betaling

Betales den løbende ydelse ved automatisk kortbetaling ikke til den aftalte tid, udsendes en rykkerskrivelse til dig og der opkræves et rykkergebyr efter gældende takst pt. kr. 100,00.

Hvis du ikke betaler senest 10 hverdage efter den angivne forfaldsdato, forfalder alle ydelser for den resterende del af minimumsperioden til øjeblikkelig betaling. Dit medlemskort spærres indtil restancen er udlignet. Udelukkelsesperioden godskrives ikke af Skælskør Fysioterapi & Træning 

§5. Varighed/Medlemskab

Ved automatisk kortbetaling er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af en af parterne. Et 6 el. 12 mdr. medlemskab kan ikke opsiges, men slutter automatisk når den periode udløber, som der er aftalt.

§6. Opsigelse

6 el. 12 mdr. medlemskab kan ikke afbrydes i den aftalte periode.

Opsigelsesfrist for automatisk kortbetaling er senest den 15. i måneden. Opsigelsen skal ske skriftligt til Skælskør Fysioterapi & Træning, og kan tidligst ske med virkning fra udløbet af en evt. aftalt minimumsperiode.

§7. Ændringer i priser og medlemsvilkår

Skælskør Fysioterapi & Træning forbeholder sig ret til prisændringer. Sådanne vil blive varslet ved opslag i centeret, på hjemmesiden og via e-mail (til de medlemmer, der har oplyst e-mail adresse) senest 45 dage før prisændringerne træder i kraft.

§8. Træning og ophold i centret

Skælskør Fysioterapi & Træning er vores alle sammens sted. Hjælp os med at holde det pænt og rent. Skælskør Fysioterapi & Træning er selvfølgelig også røgfrit område.

Al træning og ophold i Skælskør Fysioterapi & Træning foregår på eget ansvar. Dette gælder såvel medlemmer som gæster, der opholder sig hos Skælskør Fysioterapi & Træning.

Under træning skal der altid anvendes tøj og sko der er beregnet til indendørs træning. Det er ikke tilladt at have bar overkrop eller bare fødder. Bare fødder er dog tilladt ved yoga og boldhold. Udstyr og faciliteter skal ryddes op efterhånden som træningen skrider frem. Mobiltelefoner skal være slukket under træning.                          

§9. Misligholdelse af kontrakt

Både medlemmer og gæster forpligter sig til at overholde de fastsatte betingelser for ophold og benyttelse af redskaber mm., herunder overholdelse af ordensreglementet samt henvisninger fra personalet. Mangel på dette udgør en væsentlig misligholdelse af kontrakten. Såfremt et medlem optræder truende eller på anden måde generer andre medlemmer eller Skælskør Fysioterapi & Trænings ansatte, kan Skælskør Fysioterapi & Træning uden varsel bortvise medlemmet, og medlemskabet ophører øjeblikkeligt. Dette gælder ligeledes ved grove overtrædelser af medlemsvilkårene, såsom f.eks. påvirkning/indtagelse af doping eller udlån af medlemskort.

§10. Ændringer i hold m.v.

Skælskør Fysioterapi & Træning forbeholder sig ret til ændringer i åbningstider, holdplaner, holdtider, instruktører og udbud af hold med 2 ugers varsel ved opslag i Skælskør Fysioterapi & Træning samt på www.bevægdig.dk. Desuden kan Skælskør Fysioterapi & Træning samme dag aflyse hold eller ændre instruktør/holdtype samme dag senest 1 time før holdets planlagte start.

§11. Helbredstilstand og personskade

Al træning sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i den helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos Skælskør Fysioterapi & Træning. Skælskør Fysioterapi & Træning tager ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker, forkert træning eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger.

§12. Værdigenstande

Det anbefales, at der ikke opbevares genstande af værdi i garderobeskabene. Skælskør Fysioterapi & Træning bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingsskade, ej heller ved tyveri fra skabe.

§13. Personoplysninger/Informationer/Nyheder

Ved indmeldelsen giver du lov til at Skælskør Fysioterapi & Træning må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk, og løbende kan sende nyheder og information pr. e-mail og SMS. Denne service kan fravælges ved skriftlig meddelelse til Skælskør Fysioterapi & Træning.

§14. Afbud til holdtræning

Har du brug for at melde afbud til et hold skal det ske senest 2 timer før holdstart.

Husk også at slette dig fra evt. venteliste indenfor samme frister, hvis du ikke længere ønsker at deltage på holdet. Afmelding til holdtræning kan ske på www.bevægdig.dk. Glemmer du at melde afbud er gebyret ved automatisk kortbetaling kr. 25.

Undlader du at betale gebyr ved for sent afbud, vil dit kort blive lukket indtil gebyret er betalt.

§15. Fremmøde

Tidsfrister for fremmøde til hold vil fremgå ved tilmelding til det enkelte hold. Du fremmøder på hold når du lukker dig ind i centeret.

§16. Venteliste

Står du på venteliste og der bliver plads til dig, vil vi kontakte dig senest 4 timer før holdstart. Husk at slette dig fra evt. venteliste, hvis du ikke længere ønsker at deltage på holdet. Hvis du får plads mere end 4 timer før, men ikke ønsker at deltage, og ikke melder afbud vil det blive betragtet som for sent afbud.

§17. Afbud til personlig træner

Hvis du ikke kan overholde din aftale med vores personlige træner, beder vi dig melde afbud på dagen senest kl. 09.00. Glemmer du at melde afbud er gebyret ved automatisk kortbetaling kr. 25,00. Undlader du at betale gebyr ved for sent afbud vil dit kort blive lukket indtil gebyret er betalt.

§18. Børn

Det er ikke muligt, at medtage børn i træningscenteret mens et medlem selv træner (med mindre de er så små at de ligger i lift eller lign. og ikke forstyrrer).

§19. Videoovervågning

Vær opmærksom på at der er videoovervågning i centrene

§20. Såfremt Skælskør Fysioterapi & Træning bliver medlem af Anti Doping Danmark

Du er som medlem forpligtet til at lade dig teste for doping, hvis uvildige repræsentanter fra Anti Doping Danmark forlanger det. Nægter du at lade dig teste, uanset årsagen hertil, bliver det betragtet som en positiv prøve. En positiv prøve medfører, at dit medlemskab ophører med øjeblikkelig virkning, og at du skal betale for alle omkostninger i forbindelse med dopingtesten. Oplysninger om din evt. positive prøve bliver givet videre til Anti Doping Danmark, og en positiv prøve medfører mindst 2 års udelukkelse fra træning i alle motionscentre, der er tilknyttet Anti Doping Danmark.