Vi åbner på mandag d. 10/5-2021.

Det er fra folketinget med genåbningen et krav, at vores træningscenter skal være bemandet i hele åbningstiden. Derfor må vi ændre vores åbningstider til følgende:

Mandag – fredag 5.30 – 21.00 (sidste mulige indtjekningstidspunkt er kl. 20.00 med mulighed for at træne til kl. 21.00).
Lørdag – søndag 8.00 – 17.00 (sidste mulige indtjekningstidspunkt er kl. 16.00, men der er mulighed for at træne til kl. 17.00).
Helligdage 8.00 – 17.00 (sidste mulige indtjekningstidspunkt er kl. 16.00, men der er mulighed for at træne til kl. 17.00).

 

Vi vil løbende evaluere på åbningstiderne og vil melde ud, hvis der kommer yderligere ændringer. Der vil ikke være blive kompenseret for de ændrede åbningstider i kontingentet.

Udover kravet om bemanding, er der også krav til kontrol af COVID-19 pas. Derfor skal medlemmer melde deres ankomst i vores reception, som ligger på den anden side ad gangen, hvorefter vores personale vil lukke jer ind.

 

Et gyldigt COVID-19 pas kan indeholde en af følgende:

- ”NEGATIV/IKKE PÅVIST” test uanset type som er maks. 72 timer gammel (3 dage) regnet fra prøvetagnings tidspunktet. Testen må ikke udløbe under dit ophold i træningscenteret. Vær opmærksom på at der på antigentestene fra Falck står hvor længe linket er gyldigt. Det er IKKE det samme, som hvor længe testen er gyldig.

- ”POSITV/PÅVIST” test eller ”IMMUN”-pas som er min. 14 dage og maksimalt 8 måneder gammel regnet fra prøvetagnings tidspunktet

- Et gennemført vaccinationsforløb mod COVID-19. Et vaccinationsforløb er gennemført umiddelbart efter den afsluttende dosis. (Pfizer, Moderna og Astrazeneca/Vaxzevria kræver to doser, hvor Johnson & Johnson kun kræver én dosis)

- Et påbegyndt vaccinationsforløb mod COVID-19. Et påbegyndt vaccinationsforløb er adgangsgivende 14 dage efter den første dosis, men maksimalt 42 dage efter den første dosis.

Medlemmer kan af forskellige årsager været fritaget for COVID-19 pas. Vi skal i disse tilfælde vurdere troværdigheden heraf, men vi bliver derfor heller ikke pålagt bøde ved eventuel kontrol af myndighederne. Bøden pålægges kun medlemmet i så fald myndighederne ved kontrol finder fritagelsen utroværdig. Der er intet krav om dokumentation. Medlemmer der måtte være fritaget, vil IKKE blive nægtet adgang.

 

Der skal udover COVID-19 passet fremvises legitimation. (Pas, kørekort eller andet identifikations kort). COVID-19 passet kan både fremvises elektronisk eller i papir form.

Der er fortsat krav om afstand og krav om grundig afspritning af maskiner efter brug. Der vil i hele åbningstiden være personale til at holde opsyn med dette.



Vores træningscenter er for alle, du behøver med andre ord ikke at være i et behandlingsforløb i fysioterapien - du er meget velkommen, selv om du bare vil træne.

Hos os kan du i dit træningsforløb få fysioterapeutisk vejledning således, at du opnår de bedste resultater - se priser for fysioterapi HER. 

 

Atmosfæren i centeret prøver vi at gøre hyggelig og uhøjtidelig. Vi har dæmpet musik til træningen - ønsker du andet musikvalg eller anden lydstyrke, må du have din egen musik i ørerne.
Det kan være, du har brug for træning for at:
få styr på den gamle tilbagevendende skade, genoptræne efter f. eks. en operation, tabe dig eller holde dig frisk og rask.
Uanset bevæggrundene vil vi rigtig gerne hjælpe dig!